lørdag den 16. oktober 2021

Benløse Fugle - På Træpillegrill

Benløse Fugle

Lavet på Traeger Timberline 850 Træpillegrill


Ingredienser:

  • 8 skiver af Okseinderlår
  • Hakket Persille
  • Finthakkede Løg
  • 2 Løg der deles i kvarte.
  • 3 Gulerødder der deles i store chunks.
  • Groft Peber og Salt
  • 2 spsk Allround Krydderi
  • 200 ml god Fond
  • 250 ml Fløde
  • 2 mørke Øl
  • Maizena og vand til at jævne sovsen.

Sådan gør du:
  1. Hakket løg og persille kommes på hver skive Okseinderlår med Groft peber og Salt.
  2. Kødet rulles sammen og holdes lukket med en tandstik.
  3. Kødrullerne kommes på en varm pande med smør og brunes af på alle sider.
  4. Herefter op i støbejernsgryde sammen med Løg og Gulerødder.
  5. Fond og Øl hældes over Kødet og krydderiet kommes i.
  6. Grillen er tændt på 110 grader.
  7. Når grillen har opnået temperaturen sættes gryden uden låg på nederste rist.
  8. Giv det nu 3 timer.
  9. Nu skrues temperaturen op til 140 grader og det får 2 timer mere.
  10. Kom Fløden i lad det simre i 30 minutter mere.
  11. Sovsen smages til med Salt og Peber og jævnes med Maizena.




Se mine BrødSe mine Kager