søndag den 3. oktober 2021

Revelsben 3-2-1 Metoden - På Træpillegrill

Revelsben - Lavet efter 3-2-1 metoden.

Revelsben/Spareribs er navne der nævnes i flæng, men den gængse forklaring skulle være: Revelsben er ét stykke spareribs, altså ét stykke ribben. Revelsben er ofte 4-5 centimeter højt og kan fås både med og uden ben. Spareribs er en hel række revelsben (ribben) og laves af kamben på svinet.

Disse Revelsben er lavet på min Traeger Timberline 850 TræPillegrill.

Inspiration: Backyardliving.dk

Ingredienser:

  • Revelsben
  • Sennep
  • BBQ Rub (⬅ Klik og se sammensætning)
  • BBQ sovs
  • Smør

Sådan gør du:
  1. Varm grillen op til 110 grader.
  2. Klargør benene.
  3. Smør et lag sennep på alle sider.
  4. Drys et lag BBQ Rub på.
  5. Kom benene i grillen - jeg sætter dem på midterste rist og sætter et fad under.
  6. Giv dem nu ca. 3 timer ved 110 grader.
  7. Efter 3 timer tages benene ud og pakkes ind i Butcher Paper (Slagter papir) eller i Staniol.
  8. Kom et par gode skiver smør ved inden du lukker pakken til.
  9. Nu tilbage på grillen, hvor temperaturen er hævet til 130 grader.
  10. Giv nu benene 2 timer.
  11. Herefter tages benene ud og de pakkes ud af indpakningen.
  12. Nu smøres en go' BBQ sovs på.
  13. Herefter tilbage i grillen hvor de får endnu 1 time - smør BBQ sovs på efter behov.
  14. Go' fornøjelse med din Revelsben.
Serveres med ønsket tilbehør - Pommes Frites, Fløde kartofler, Kold Kartoffelsalat, diverse salat.



Smurt med sennep og drysset med BBQ-Rub


Se min Brød BlogSe min Kage Blog